torsdag 3. april 2014

Forlet oss vår skuld, som me og forlet våre skuldmenn - gjer ein eigentleg det?

Heisann du! Ja, du. Du som ikkje kan ta ansvar for dine fordommar. Dei fordommane som du har, du står for og skuldar på nokon andre.
Du som legitimerer fordommane dine, fordi dei er skrive ein plass og tolka av nokon andre. Du som meiner det er greitt å diskriminera og å trakassera menneskjer fordi du har ei bok eller ei gruppe bak deg, med deg. Men det er jo greitt då, fordi du har andre meiningsfellar som meiner akkurat det same. Fordi andre menneskjer har gjort og sagt det same før deg – og andre kjem til å gjera det etterpå.
Kjelde
Så då er det heilt greitt at du sit på din høge hest og peikar med din moralske peikefinger som om du aldri har brote nokon moral. Du som meiner du er i din fulle rett til og meine – og avgjera korleis andre skal leva sitt, tenkje sine tankar og kjenne sine kjensler. Du som er betre enn alle andre, fordi du har meiningsfeller som seier akkurat det same – og igjen, ei bok der det er nedskrive.


Det må jo vera veldig greitt. Greitt å kunne å skulde på nokon andre, eller noko anna. Det må jo vera greitt å kunne gøyme seg bak «Gud sine nedskrivne ord» for å legitimera dine fordommar. Kunne seie at du kan skilja mellom rett og gale – fordi det står i din heillage bok. Om det er Bibelen, Koranen, i Tanàkh eller i dei heillage skriftene, spelar ingen rolle, for alle har jo rett. Rett til å peike med ei moralsk peikefinger å sei at det er gale, det er blasfemi og det er drap. Det må vera så utruleg godt å kunne fråskriva seg eit kvart ansvar fordi det berre er sånn, fordi det står skrive sånn og fordi dei som forkynner har forkynt det slik. Det speler liksom ingen rolle, fordi det er jo sanninga. Men lat meg stilla deg eit spørsmål – om det stod nedskrive at ein skulle ofra alle som til dømes tok abort, ville det då vera legitimt? Om det stod nedskrive at alle som ikkje fullførte utdanninga si skulle verta utstøtt og gjerne vore uthengd i det offentlege rom. Om det stod nedskrive at kvinna skulle ha makt og mannen skulle tilbe henne som overhovud og rollane var fullstendig snudd på hovudet – ville dette då vore måten ein hadde levd på? Og om nokon i dag, i 2014 hadde omsett til dømes Bibelen på nytt og tolka det slik at det ein før har tolka det heilt feil – ville du då følgt den nye tolkinga? Neppe. Fordi du allereie har desse meiningane og haldningane. Fordi «den heillage skrift» berre er noko du skulder på, fordi det er så mykje lettare enn å ta skulda for det du meiner sjølv. Fordommar heiter det, og du er full av dei.


Er du ikkje det seier du?
I mange år har debatten om homofiles rettar vore i fokus. Debatten har vore gåande i mange, mange år. Den har gått i alt frå om det skal vera straffbart å "praktisera" si seksuelle legning. Om homofile skal få gifta seg - og om dei skal få adoptera born. Debatten har ei klar skillelinje og den går ofte mellom dei som ikkje ser ei forskjell og dei som skuldar på Gud. No tek eg ikkje alle under ein kam her, eller meinar at det å tru er noko gale. Det eg meinar er at det å skulde på si Gud eller sine heillage skriftar for å legitimera fordomar er så uakseptabelt som det er mogleg. Eg er ikkje nokon unntak. Eg har fordomar sjølv, slik som alle andre, og eg har ingen problem med å ta ansvar for dei, meina dei eller snakka om dei. Forskjellene er mange. Til dømes nyttar eg ei kvar moglegheit til å kjempa mot dei - for å betra dei - for å fjerna dei. Kvar gong eg snakkar om mine fordommar må eg ta fullstendig ansvar for dei, og kvifor det? Jo, fordi det er mine haldningar og meininger. Eg har ingen eg kan skulda på - ingen skriftar eg kan "lena" meg til, eg har berre meg sjølv å takak og meg sjølv å stilla til ansvar. 

Det er ingenting som er meir irriterande enn å diskutera desse fordommane mot slike som skuldar dei på religion. Fordi dei nektar å ta skuld for det dei meiner og fordi dei henviser til nokon eller noko det er litt over middels vanskeleg å diskutera med. Om eg er i ei diskusjon med deg, så er det litt vanskeleg å plutseleg skulle måtte diskutera med Gud og ikkje deg. Det er litt vanskeleg å måtte diskutera med nokon som ikkje fysisk er til stades. Og kvifor er det eigentleg slik at andre religiøse kan synast det stikk motsette enn deg og fortsett vera religiøse? Jo, fordi ein tolkar skriftar, utsegn, historiar utifrå sine eigne tankar, kjensler, verdiar og haldningar. Fordi det er ikkje skriftane som styrer haldningane, nei, det er nok haldningane som styrer tolkingane. 

Det er på tide å ta ansvar for sine eigne haldningar og fordommar. Du må gjerne meine det du meiner, men då får du ta ansvar for det sjølv og. Og ein ting til - om du diskuterar dine FORDOMMAR med nokon, så får du finne andre argument enn Gud, det står i Bibelen eller du har missforstått.


"Cry me a river, build me a bridge and get over it" - sitat frå filmen under.
"Kids react to gay marriage" - sjå den. 

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar